Sag om tvangsfjernelse bliver til en bog.

Forfatteren Ellen Stampe har udgivet bogen "Uegnet som far". Bogen handler om en tvangsfjernelsessag, som jeg har ført mod Guldborgsund Kommune. Jeg har gengivet noget af sagen under Tvangsfjernelsessager 2. halvår 2010.

Meget kort fortalt angår sagen en nyfødt pige, hvor kommunen sender forældrene på et mor/barn hjem (familiebehandlingsinstitution) og også lader en psykolog lave en forældreevne-undersøgelse. Det hele falder meget negativt ud og barnet bliver tvangsfjernet. Forældrene er dybt uenige i de negative konklusioner, men heldigvis er der i familien personer, som har midler og de bruger omkring kr. 200.000 på at tegne et helt andet billede ved egne psykologundersøgelser og undersøgelser på privathospitaler. Det hele ender med en hjemgivelse af barnet. Sagen viser hvor varsomme vi skal være, når vi prøver at måle og veje forældreevne.