Kontakt

Lars Buurgaard Sørensen

Advokat (H)
Speciale i tvangsfjernelse

Britta Borup

Advokatsekretær med speciale i tvangsfjernelse

Hovednr. 98 432 000

--

Der er efter aftale mulighed for møde på kontorer i følgende byer:

- København
- Århus
- Skanderborg
- Aalborg
- Frederikshavn
- Brønderslev
- Kolding
- Odense
- Esbjerg

Postadresse:
Grundtvigvej 48
9900 Frederikshavn

Sikker mail:
bb@tvangsfjernelse.dk

Bankkonto:
9006 1300115914

Aalborg Kommune – Ankestyrelsen

En dreng med bulgarsk statsborgerskab blev tvangsfjernet for et år, både på grund af moderens forhold og drengens egne forhold. Han havde særlige vanskeligheder. Drengen og moderen havde - sammen med en datter - boet her i landet i ca. 1½ år og moderen havde fast arbejde. Kulturelle forskelle gjorde måske at der også blev anvendt andre opdragelsesmetoder end hvad der er anerkendt i Danmark.

Da tvangsfjernelsen skete sendte moderen sin datter tilbage til Bulgarien i frygt for at også hun skulle blive tvangsfjernet. Moderen meddelte forvaltningen at hun også ville flytte tilbage til hjemlandet og at hun kun forblev i Danmark af hensyn til sønnen. Der blev fra de bulgarske fremskaffet oplysninger om familieforholdene i hjemlandet, ligesom det blev erklæret af myndighederne i hjemlandet, at man i fornødent omfang ville bistå familien.

Trods det skete der ikke noget, kommunen udleverede ikke drengen til familien, sådan at man sammen kunne udvandre og rejse hjem til Bulgarien.

Efter 1½-2 måneder blev drengen på ukendt vis hentet på det børnehjem, hvor han befandt sig. Så vidt vides har han det i dag godt og lever sammen med sin familie i Bulgarien.

Aalborg Kommune har tilkendegivet, at man efter omstændighederne ikke vil forsøge at få politiets bistand til en udlevering af drengen, da man ikke skønner at det har noget formål og det formentlig vil være traumatiserende for barnet.

Kommentar:
Vi har modtaget mange henvendelser i forlængelse af denne sag, i forhold til om man bare skal "kidnappe" sit tvangsfjernede barn, for så bliver alting godt. Det kan ikke anbefales, for serviceloven indeholder i § 156 en straffebestemmelse om at det kan give op til 2 års fængsel at "kidnappe" et tvangsfjernet barn.

På den anden side må man konstatere, at når der er tale om udenlandske børn, så er der altså nu en forvaltningsretlig praksis for under hvilke omstændigheder tvangsfjernede børn kan "udføres" af Danmark.

Sagen verserer ved domstolene, da forældrene under de forliggende omstændigheder ønsker tvangsfjernelsen ophævet. Forældrene er bange for at rejse til Danmark fx. på ferie, da de er bange for anholdelse hvis ikke hele anbringelsen bliver erklæret ugyldig.


Københavns Kommune

Forvaltningen havde indstillet til børne- og ungeudvalget, at forældrene til en 10 årig tvangsfjernet pige ikke måtte have kontakt med pigen ved brev, mail telefon. Udvalget sagde nej til indstillingen fordi der ikke var noget der tydede på at kontakten var skadelig for pigen, tværtimod var der meget der indikerede at kontakten var gavnlig.

Kommentar:
Udover afgørelser om tvangsfjernelse kan børne- og ungeudvalget træffe afgørelser om overvågning af samvær, afbrydelse af samvær, træffe beslutning om at forældre ikke må vide hvor barnet opholder sig og at et barn skal anbringes bag lås og slå. 


Ishøj Kommune

Kommunens børne- og ungeudvalg besluttede for så vidt at en 12 årig pige fortsat skulle være tvangsfjernet, men udvalget besluttede at nedsætte perioden fra 2 år - som er lovens udgangspunkt, når der er en eksisterende anbringelse - til 1 år. Begrundelsen var at det tilsyneladende gik godt i forældrenes liv og at der ikke forelå nogen opdateret forældreevneundersøgelse. Udvalget anførte udtrykkeligt at der så inden for dette ene år skulle ske en belysning af den aktuelle situation af forældrekompetencerne.

Kommentar:
Sagen viser at man kan opnå noget positivt ved at gå i børne- og ungeudvalget, noget som man måske ikke har kunnet opnå ved "forhandlinger" med forvaltningen. Sagen viser også er det faktisk er uvildige afgørelser, som træffes i udvalgene. Der deltager en byretsdommer, to psykologer der er udpeget af statsforvaltningerne og to medlemmer af byrådet, som både skal forholde sig til at børn i kommunen selvfølgelig ikke mistrives, men også til at kommunens penge ikke spildes på sager, hvor der er - eller kan være - andre muligheder.


Fredericia Kommune

En næsten 3 årig dreng havde været anbragt næsten siden fødslen og forvaltningen kom nu med en ny indstilling, nemlig om fortsat tvangsfjernelse i yderligere 2 år.

Børne- og ungeudvalget sagde enstemmigt nej til denne indstilling og begrundede det med at forældrene boede sammen i et hjem der fungerer, at begge forældre var i gang med uddannelse og job, at der var blevet lavet et tillæg til en tidligere forældreevneundersøgelse, som nu konkluderer at forældrene ikke længere er umodne, men supplerede hinanden godt. Derudover var der er godt samarbejde med forvaltningen og forældrene havde et godt netværk.

Konklusionen fra børne- og ungeudvalget var at drengen nu godt kunne vokse op hos sine forældre.

Kommentar: Sagen er et godt eksempel på at tingene kan ændre sig og at det er vigtigt at forvaltningerne holder sig opdateret på forældres udvikling og ændrede situation. Ingen tvangsfjernelse skal nemlig vare længere end højst nødvendigt. Det princip er fastslået er servicelovens § 68. Sagen viser også at en forældreevneundersøgelse ikke er stationær, men at den bør opdateres og evt. fornys med jævne mellemrum.


Ankestyrelsen – Vejle Kommune

Kommunens børne- og ungeudvalg havde bestemt at en nu 8 årig pige fortsat skulle være anbragt, nemlig i en såkaldt videreført anbringelse efter servicelovens § 68. Det er ekstremt indgribende beslutning fordi man herved reelt beslutter at tvangsfjernelsen skal vare til det fyldte 18 år. Alle sædvanlige rettigheder for såvel forældre som barn sættes ud af spil, herunder retten til med et eller to års intervaller, at få afprøvet om der overhovedet fortsat er grund til en tvangsfjernelse.

Ankestyrelsen valgte at følge moderens ønske, nemlig at anbringelsen skulle følge de almindelige regler, dvs. at der inden to år skulle ske en fornyet prøvelse af sagen og anbringelsesgrundlaget ved kommunens børne- og ungeudvalg.

Ankestyrelsens begrundelse var at de helt særlige krav, der gælder efter servicelovens § 68 ikke var opfyldt, herunder var der intet bevis for at barnet havde opnået den nødvendige stærke tilknytning til plejefamilien. Herudover var der ikke taget højde for barnets egne vanskeligheder.

Kommentar:
I 2014 har vi vundet 6 sager, hvor enten børne- og ungeudvalgene eller ankestyrelsen har sagt nej til disse videreførte anbringelser. Dette med meget forskellige begrundelser. Der stilles meget store krav til at en anbringelse skal være videreført frem til barnets fyldte 18. år, og derfor skal man som forældre være meget påpasselig med at acceptere sådan en indstilling fra kommunen. Problemet er i øvrigt at hvis der først er truffet en beslutning om en videreført anbringelse så skal man ikke forvente at en hjemgivelse nogensinde kommer på tale. 


Varde Kommune

Forvaltningen havde indstillet til kommunens børne- og ungeudvalg, at en mor og hendes kæreste skulle have overvåget samvær med moderens datter på 5 år. Det fremgik af sagen, at der var bekymring for at barnet under samvær skulle have været udsat for vold og/eller seksuelle krænkelser. Dette på baggrund af udtalelser barnet var kommet med i børnehaven. Udtalelserne forekom ikke videre sandsynlige allerede fordi der var en støtteperson til stede under samværet og den pågældende havde ikke observeret noget.

Derudover havde moderen og kæresten en hjemmeboende mindreårig datter. En anden kommune (Esbjerg Kommune) havde ikke bekymringer omkring dette. Parret var nu bosiddende i Esbjerg Kommune.

Varde Kommunes børne- og ungeudvalg sagde på dette grundlag enstemmigt nej ti, at samværet skulle være overvåget.

Kommentar:
Overvåget samvær er erfaringsmæssigt en meget indgribende måde at skulle være sammen med sit barn på. Man bliver konstant kigget på,  og overvågeren har ret og beføjelse til at stoppe et samvær hvis dette skønnes relevant. Tit er det svært at have normale aktiviteter med sit barn. Der skal laves en skriftlig redegørelse efter hvert samvær med en deltaljeret beskrivelse af hvordan samværet forløb.


Retten i Herning – Ankestyrelsen – Aarhus Kommune

En dreng på 16 år havde været tvangsfjernet i næsten 4 år både ud fra forældrenes forhold, drengens egne vanskeligheder og særlige problemer i øvrigt. Der forelå dog ingen nyere dokumentation for at forældrene skulle være uden forældreevne. Drengen havde nogle gange nægtet at tage tilbage til opholdsstedet efter weekendsamvær hjemme. Dette var sket ud fra alle mulige "undskyldninger" som at han ikke nåede toget, at han havde mistet sin telefon, at han var syg osv.

Hele situationen var endt med at drengen stort set havde været hjemme fra august til november. Kommunen gjorde intet i den sammenhæng. Ordret citeret så anfører retten at tvangsfjernelsen skal stoppes med den begrundelse at det ikke giver nogen mening at opretholde den, fordi kommunen vidste drengen var hjemme uden at gøre noget.

Kommentar:
Dommen viser at en tvangsfjernelse stopper hvis kommunen accepterer at et barn/en ung er hjemme. Afgørelsen viser princippet om at kommunen skal håndhæve en afgørelse om tvangsfjernelse skarpt. Bliver den ikke det, så gælder afgørelsen ikke mere. Det gælder også langt kortere perioder end fra den konkrete sag. En kommune kan altså ikke pludselig hive en "gammel" afgørelse op af skuffen. 


Ankestyrelsen – Odense Kommune

I en meget omtalt sag fra aviserne og tv-programmet "De Unge Mødre" besluttede ankestyelsen enstemmigt at hjemgive en få måneder gammel pige med den begrundelse 

  • at det ikke var sandsynliggjort at pigen ville lide skade ved at bo hjemme,

  • at forældrene med støtte kunne varetage forældreomsorgen,

  • at forældrenes unge alder, manglende erfaring osv. ikke var afgørende

  • at forældrene var modtagelige for vejledning under forløb hos jordemoder,

  • at forældrene under ophold på barselsgangen var omsorgsfulde og opmærksomme på barnet.

  • Når barnet så alligevel blev tvangsfjernet af Odense Kommunes børne- og ungeudvalg, så var hovedbegrundelsen at en af kommunen udvalgt psykolog forud for fødslen havde udtrykt betydelige forbehold om forældrenes forældreevne. Forældrene var førstegangsforældre.

Kommentar:
Sagen viser at man altid skal være meget tilbageholdende med at udføre og bruge psykologundersøgelser, der ikke omfatter samspilsobservationer. Det helt afgørende må altid være hvordan man som forældre rent faktisk er sammen med sit barn.

Derudover viser sagen at man som forældre altid skal insistere på at få et ophold på barselsgangen i den lille uges tid, som kan tilbydes og arrangeres i samarbejde med hospitalerne. Det kan få en sag til at få et helt andet forløb, hvor tvangsfjernelse undgås