Kontakt

Lars Buurgaard Sørensen

Advokat (H)
Speciale i tvangsfjernelse


MARTIN OLSGAARD

Advokat med speciale i tvangsfjernelse


KRISTIAN KORSHØJ JØRGENSEN

Advokat med speciale i tvangsanbringelse, tvangsbortadoption og Ungdomskriminalitetsnævnet


ALLAN SCHMIDT

Advokat med speciale i børnesager og straffesager


Britta Borup

Advokatsekretær med speciale i tvangsfjernelse

Hovednr. 98 432 000

--

Der er efter aftale mulighed for møde på kontorer i følgende byer:

- København
- Århus
- Skanderborg
- Aalborg
- Frederikshavn
- Brønderslev
- Kolding
- Odense
- Esbjerg

Postadresse:
Grundtvigvej 48
9900 Frederikshavn

Sikker mail:
bb@tvangsfjernelse.dk

Bankkonto:
9006 1300115914

CVR-nr:
39352699

Viborg Kommune

I en sag om fortsat tvangsfjernelse af en 17 årig pige nægtede børne- og ungeudvalget at følge forvaltningens indstilling om tvangsfjernelse og pigen kunne tage hjem til sine forældre i umiddelbar forlængelse af mødet. Forud for sagen havde pigen levet ”under jorden” i 3-4 måneder og hun havde på forskellig måde givet udtryk for, at hun på ingen måde profiterede af de anbringelser hun havde gennemlevet på forskellige socialpædagogiske opholdssteder, ligesom dette også var et objektivt faktum. 

Kommentar:
Afgørelsen viser, at en anbringelse uden for hjemmet altid skal have et formål i sig selv. Har den ikke det og der ikke er ganske særlige problemstillinger ved barnets/den unges fortsatte ophold ved forældrene, kan en tvangsmæssig anbringelse ikke finde sted.


Greve Kommune

I en sag om tvangsfjernelse af en pige på 6 mdr. nægtede børne- og ungeudvalget at følge forvaltningens indstilling om tvangsfjernelse og børnenes mor kunne fortsat have barnet i hjemmet. En væsentlig del af indstillingen byggede på en psykologerklæring bestilt og betalt af kommunen, som stemplede barnets mor som lettere retarderet. Under sagen kunne barnets mor dokumentere, at denne konklusion ikke næppe var rigtig, eftersom hun havde høje karakterer fra folkeskolen og i øvrigt havde bestridt et krævende butiksbestyrer-lignende arbejde.

Kommentar 1:
Under en sag for børne- og ungeudvalget må man gerne selv fremlægge skriftligt materiale, som taler i modsat retning af det materiale, som kommunen har fremlagt. Det er vigtigt at man benytter sig af denne ret og det er vigtigt at man sammen med sin advokat får afklaret og rent faktisk får fremlagt yderligere relevant materiale. 

Kommentar 2:
Det var ikke nok til en tvangsfjernelse af 3 af de 4 medlemmer i børne- og ungeudvalget rent faktisk stemte for en tvangsfjernelse. Normalt består udvalget af 5 medlemmer, men er dog beslutningsdygtigt hvis der er 4 medlemmer til stede. I denne sag dukkede et medlem ikke op, og da ét medlem stemte nej til tvangsfjernelse var det nok til et samlet nej til tvangsfjernelse. Der skal nemlig efter reglerne mindst være 4 medlemmer, der stemmer for tvangsfjernelse.


Holstebro Kommune

I en sag om tvangsfjernelse af en 3 mdr. gammel dreng fremsatte forvaltningen (også) begæring om afbrydelse af samvær med barnets mor. Børne- og ungeudvalget nægtede at følge denne begæring og sagens resultat på dette punkt blev altså fortsat samvær mellem mor og barn.

Kommentar:
Forvaltningen kan fremsætte begæring om afbrydelse af samvær, mellem forældrene og barnet/den unge, men det sker – og imødekommes sjældent, da formålet med enhver anbringelse uden for hjemmet er at arbejde hen mod en hjemgivelse, og hvis det skal give mening skal der selvfølgelig opretholdes en god kontakt mellem forældrene og barnet/den unge under anbringelsen. Derfor er det udtrykkeligt indsat i loven, at forældrene og barnet/den unge har ret til samvær og kontakt under anbringelsen uden for hjemmet. Forvaltningen skal sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge holdes ved lige. Forvaltningen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet.


Norddjurs Kommune

I en sag om tvangsfjernelse af 2 piger på 4 og 2 år nægtede børne- og ungeudvalget at følge forvaltningens indstilling om tvangsfjernelse og børnenes mor kunne straks afhente børnene på den døgninstitution (Djurshøj), hvor de var anbragt. Børne- og ungeudvalgets begrundelse for afgørelsen var, at det ikke fra forvaltningens side i tilstrækkkelig grad var dokumenteret, at pigernes velfærd, sundhed og udvikling var truet ved fortsat ophold i hjemmet og at der fortsat – med udgangspunkt i hjemmet – kunne sættes ind med eventuel fornøden støtte – støtte som moderen klart tilkendegav at ville modtage.

Kommentar 1:
Sagen indeholdt yderligere et forhold fremført af pigernes mor, nemlig at pigerne 3-4 uger tidligere uden accept fra indehaverne af forældremyndigheden var blevet fjernet fra hjemmet. Dette skete uden en såkaldt formandsbeslutning fra børne- og ungeudvalget og uden den lovbestemte prøvelse i det samlede børne- og ungeudvalg inden for 7 dage. Der er ikke tale om et forhold, som børne- og ungeudvalget efter loven efterfølgende har nogen mulighed for at tage stilling til, men, men det er selvfølgelig dybt alvorligt og kritisabelt, hvis det har fundet sted. En sådan handlemåde er udtryk for en grov tilsidesættelse af børnenes og forældrenes retssikkerhed og handlemåden kan være strafbar for forvaltningen efter straffelovens regler om bortførelse og embedsmisbrug.

Kommentar 2:
Sagen viser, at der stilles meget store krav til indholdet af det dokumentationsmateriale, som forvaltningen i hver enkelt sag skal kunne fremvise for at en tvangsfjernelse skal kunne gennemføres. Holder det ikke, sker der som udgangspunkt ikke tvangsfjernelse. Populært sagt skal tvivlen komme familien til gode, da udgangspunktet altid er, at børn har det bedst sammen med deres forældre.

Kommentar 3:
Sagen viser også at en tvangsfjernelse altid er sidste udvej. Først når det er dokumenteret, at forvaltningen forgæves har afprøvet hjælpemulighederne med udgangspunkt i fortsat ophold i hjemmet kan tvangsfjernelse ske. Hjælpen kan f.eks. bestå i praktisk og/eller pædagogisk støtte i hjemmet, udvidet ordning med sundhedsplejerske, aflastningsordninger m.m.


Århus Kommune

I en sag om tvangsfjernelse af en 2 år gammel pige fremsatte forvaltningen begæring om, at fristen for hvornår børne- og ungeudvalget igen skulle vurdere grundlaget for forsat tvangsfjernelsen, skulle sættes til 2 år. Børne- og ungeudvalget sagde nej til denne tidsfrist og nedsatte den til 1 år.

Kommentar 1:
En afgørelse om tvangsfjernelse skal altid anføre hvornår børne- og ungeudvalget igen skal vurdere grundlaget for forsat tvangsfjernelsen. For børn over 1 år, der ikke tidligere har været anbragt uden for hjemmet, kan det kun rent undtagelsesvist bestemmes, at det skal være for mere end 1 år.

Kommentar 2:
Forvaltningen vil i de fleste tilfælde prøve at få en frivillig aftale om anbringelse uden for hjemmet inden man forsøger at gennemføre en tvangsfjernelsessag via børne- og ungeudvalget. Dette sker ofte med en bemærkning om, at man jo altid kan begære barnet hjemgivet, og så skal sagen i børne- og ungeudvalget hvis forvaltningen ønsker at opretholde tvangsfjernelsen. Det er isoleret set korrekt, man skal blot være opmærksom på, at barnet herefter anses for tidligere anbragt (også selv om der f.eks. kun er gået 3 dage) med den konsekvens, at fristen for hvornår børne- og ungeudvalget igen skal vurdere grundlaget for forsat tvangsfjernelsen, kan sættes til 2 år – altså en fordobling af fristperioden.


Aalborg Kommune

I en sag om tvangsfjernelse af en nyfødt dreng traf børne- og ungevalget med stemmerne 4 mod 1 beslutning om tvangsfjernelse i år. Afgørelsen er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen trods det forhold, at barnet ikke selv har problemer af nogen art og trods det forhold, at forældrene heller ikke har aktuelle problemstillinger, som væsentligt taler imod deres forældreevne. Sagen blev omtalt ganske meget i medierne i oktober 2009 i forbindelse med at forældrene blev beskyldt for at være flygtet med barnet. Dog blev barnet afleveret dagen efter at børne- og ungeudvalget traf afgørelse. Afskeden havde været svær.

Kommentar:
Sagen er tankevækkende eftersom vi i Danmark ikke foretager præventive tvangsfjernelser. Alle er som udgangspunkt egnede til at blive forældre og der skal tungtvejende grunde og konkrete forhold til at grundlaget for tvangsfjernelse er opfyldt. Sagen er indbragt for retten og forventes afgjort i 1. kvartal 2010.


Hillerød Kommune

I en sag om mulig tvangsfjernelse af en 12 årig pige indkaldte kommunen til et møde med deltagelse af forældrene og deres respektive advokater. Forældrene var ikke enige om, hvem der skulle være bopælsforældre og hvem, der skulle være samværsforældre. Kommunen anså problemstillingerne, der kunne begrunde en tvangsfjernelse for at være til stede i det ene hjem, og gjorde det klart at en tvangsfjernelsessag ville blive iværksat, hvis ikke den unge fik fast bopæl og ophold hos den anden af forældrene - med en relativt begrænset samværsordning for den første af forældrene. Sagen blev herefter forligsmæssigt løst som tilkendegivet af kommunen.

Kommentar:
Mange kommuner har den praksis, at man afholder formøde med deltagelse af forældrenes advokat(-er) for at afklare mulighederne for en forligsmæssig løsning, som måske også kan angå hjælpemuligheder med udgangspunkt i fortsat ophold i eget hjem. Kommunen betaler advokatudgiften. Det er min oplevelse, at der herved ofte kommer en løsning på sagen og metoden kan anbefales.


Kommentar

I de fleste af sagerne oven for har kommunen ikke fået medhold i børne- og ungeudvalget, eller der er andre særlige omstændigheder. Det betyder ikke, at det er sådan alle sager ender. Sagerne ender ofte med, at børne- og ungeudvalget fuldt ud følger forvaltningernes indstilling. Det er min vurdering, at i rundt regnet halvdelen af sagerne følges indstillingerne fuldt ud. Ankestyrelsen – der behandler ankesager fra landets børne- og ungeudvalg har i december 2009 undersøgt 125 sager fra 14 kommuner. Hele 83 procent af sagerne lever ikke op til lovens krav. Blandt andet mangler der paragraf 50-undersøgelser og handleplaner, og i mange tilfælde afsluttes undersøgelserne ikke inden for tidsfristen. Det betyder bare ikke, at 83 procent af sagerne så ikke ender med en tvangsfjernelse, når de afgøres af ankestyrelsen. Som oftest udtales der kritik af fejlene, men resultatet er i mange tilfælde det samme.