Kontakt

Lars Buurgaard Sørensen

Advokat (H)
Speciale i tvangsfjernelse


MARTIN OLSGAARD

Advokat med speciale i tvangsfjernelse


KRISTIAN KORSHØJ JØRGENSEN

Advokat med speciale i tvangsanbringelse, tvangsbortadoption og Ungdomskriminalitetsnævnet


ALLAN SCHMIDT

Advokat med speciale i børnesager og straffesager


Britta Borup

Advokatsekretær med speciale i tvangsfjernelse

Hovednr. 98 432 000

--

Der er efter aftale mulighed for møde på kontorer i følgende byer:

- København
- Århus
- Skanderborg
- Aalborg
- Frederikshavn
- Brønderslev
- Kolding
- Odense
- Esbjerg

Postadresse:
Grundtvigvej 48
9900 Frederikshavn

Sikker mail:
bb@tvangsfjernelse.dk

Bankkonto:
9006 1300115914

CVR-nr:
39352699

Vejen Kommune

Kommunens forvaltning havde til børne- og ungeudvalget indstillet til tvangsfjernelse af 2 piger på 10 og 13 år. Udvalget sagde enstemmigt nej til tvangsfjernelse med den begrundelse, at de hjælpeforanstaltninger, som der var blevet ydet familien de seneste par år ikke havde været så omfattende, som man kunne forvente f.eks. i form af psykologsamtaler eller aflastning. Udvalget mente, at der skulle prøves yderligere hjælp i hjemmet og at tvangsfjernelse derfor ikke var den eneste mulighed.

Kommentar:
Sagen viser med al tydelighed det princip der gælder om, at man aldrig skal sætte ind med en mere indgribende foranstaltning end nødvendigt. Tvangsfjernelse er det sidste redskab, der kan sættes ind med, og alt andet skal enten have være forsøgt forgæves eller det skal være helt oplagt at andet ikke vil nytte.


Esbjerg Kommune – Ankestyrelsen

I en sag om tvangsfjernelse af en pige på 3 år havde børne- og ungeudvalget sagt nej til forvaltningens indstilling om tvangsfjernelse. Begrundelsen var primært at daginstitutionen, som familien havde et godt samarbejde med, udtalte at piger var glad og alderssvarende samt at hun var inde i en god udvikling. Forældrene erklærede sig endvidere villig til at modtage støtte i hjemmet i form af blandt andet familiebehandling.

Kort efter børne- og ungeudvalgets afgørelse modtog Ankestyrelsen en anonym indberetning om sagen og om at kommunen havde truffet en helt forkert afgørelse. Ankestyrelsen tog sagen op af egen drift, men nåede frem til det samme resultat.

Kommentar 1:
Jeg oplever ofte, at der kommer en såkaldt anonym indberetning til Ankestyrelsen, når sagen vindes i børne- og ungeudvalget. Det er selvfølgelig i sig selv tankevækkende, da det ikke er almindeligt kendt at der denne mulighed for at kontakte Ankestyrelsen og i den konkrete sag indeholdt den anonyme indberetning mange detaljerede oplysninger om familien, som udenforstående ikke kunne være i besiddelse af.

Kommentar 2:
Bliver man som familie kontaktet af Ankestyrelsen i forbindelse med en indberetning og indkalder Ankestyrelsen til møde, er det meget vigtigt at man møder op, og benytter sig af retten til gratis advokatbistand. Jeg oplever nu og da, at folk ikke møder op i Ankestyrelsen og at Ankestyrelsen alligevel træffer beslutning om tvangsfjernelse. Så en sådan henvendelse skal man tage meget seriøst.


Glostrup Kommune

I en sag om tvangsfjernelse af en 8 årig pige traf børne- og ungeudvalget afgørelse om kun at opretholde en tvangsfjernelse i 4 måneder, idet faderen havde fået forældremyndigheden alene og idet forvaltningen ønskede at udfærdige en forældreevneundersøgelse af ham. Pigen er efterfølgende blevet hjemgivet til faderen fordi undersøgelsen af hans forældreevne faldt positivt ud.

Kommentar 1:
Det lyder umiddelbart, som et positivt forløb, men rent faktisk er sagen er et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå med en tvangsfjernelsessag. Pigen endte med at være tvangsfjernet i 1? år, men det kunne helt have været undgået. Tvangsfjernelsen sket oprindeligt fra moderen p.gr.a. hendes misbrugsproblemer, men uden at faderen blev inddraget i sagen, da han aldrig havde fået del i forældremyndigheden. Faderen havde løbende haft rigtig meget samvær med pigen og faderens personlige forhold var i enhver sammenhæng særdeles gode, ligesom han gerne ville have pigen boende hos sig. For at nå dertil måtte faderen først kæmpe 1 år med at få eneforældremyndighed og dernæst med forvaltningen ved kommunen for i det hele taget igen at komme i børne- og ungeudvalget.

Kommentar 2:
Havde der været bare lidt smidighed ved sagsbehandlingen i kommunen og statsforvaltningen i forbindelse med forældremyndighedssagen kunne pigen været komme hjem til faderen meget hurtigt. Nu endte det med at faderen ligefrem skulle bevise sin forældreevne og tilmed blev det tillagt betydning ved afgørelsen i børne- og ungeudvalget at samarbejdet med ham havde været "vanskeligt". Samarbejdsvanskeligheder anføres ofte som begrundelse, hvilket for mig er uforståeligt. Det er forventeligt og naturligt at forældre, der mener at en afgørelse om tvangsfjernelse af deres børn er forkert, har svært ved at acceptere afgørelsen og de beslutninger og den sagsbehandling kommunen udfører i konsekvens af tvangsfjernelsen.


Århus Kommune

Kommunen havde indstillet til børne- og ungeudvalget, at udvalget skulle godkende, at en11 årig pige ved en såkaldt formandsbeslutning var blevet akut tvangsfjernet fra moderen. Udvalget sagde enstemmigt nej til det og moderen kunne straks hente barnet hjem. Beslutningen var begrundet i at der ingen ekstraordinær situation forelå, da formanden traf beslutningen og pigen var heller ikke blevet partshørt, som reglerne foreskriver.

Kommentar:
Jeg ser desværre ofte, at formanden og/eller børne- og ungeudvalgene træffer/godkende disse formandsbeslutningen uden at det følger reglerne. Formandsbeslutninger kan alene træffes, hvor barnets øjeblikkelige "her og nu behov" ikke kan afvente et ordinært møde i børne- og ungevalget. Formanden og udvalget kan træffe disse beslutningen uden at det har nogen konsekvenser. Medlemmerne af udvalget kan ikke fyres eller pålægges sanktioner uanset om loven følges eller ej. Udover at formandsbeslutninger er meget belastende og indgribende fordi de træffes uden varsel så giver de et mere grundlæggende problem for børn og forældre. Fordi det kun er en foreløbig beslutning så gælder de alene i 30 dage og der skal så afholdes et nyt møde i børne- og ungeudvalgt hvor der skal tages stilling til hvad der grundlæggende skal ske, dvs. om barnet skal hjemgives eller være tvangsfjernet i typisk 1 år. Under sådan en sag står forældrene markant dårligere, når der først har kørt en tvangsfjernelse i op til 30 dage, fordi det så er den situation, der er udgangspunktet for barnets opholdssted.


Bornholm Regionskommune – Ankestyrelsen

Ankestyrelsen omgjorde en beslutning om tvangsfjernelse af en 2 årig pige fordi beslutningen efter afgørelsen i børne- og ungeudvalget ikke blev ført ud i livet, men pigen blev ved med at bo sammen med sine forældre på et familieopholdssted.

Kommentar:
Normalt effektueres en beslutning om tvangsfjernelse omgående, hvilket normalt betyder samme dag som beslutningen træffes, og sker det ikke bliver en beslutning om tvangsfjernelse ugyldig. Det gælder dog ikke hvis forældrene eller andre "går under jorden" med barnet. På samme måde er en beslutning om overvåget samvær ikke gyldig hvis den ikke overholdes eller praktiseres.


Århus Kommune

Forvaltningen indstillede til børne- og ungeudvalget at en 6 årig dreng skulle tvangsfjernes. Børne- og ungeudvalget sagde enstemmigt nej og barnet forblev hos sin mor. Begrundelsen var at der var givet intensiv støtte og behandling og at dette havde haft en effekt. Der var derfor ingen begrundet formodning om at problemerne kun kunne løses ved en tvangsfjernelse.

Kommentar:
Afgørelsen understreger det vigtige i - selv om man kan synes at forvaltningen er vanskelige at have med at gøre - at man strækker sig langt som forældre for at opnå et samarbejde og lader de ting forvaltningen foreslår afprøve . Ellers risikerer man at det får en negativ betydning hvis der kommer en sag i børne- og ungeudvalget.


Silkeborg Kommune – Ankestyrelsen

En far, der ikke havde del i forældremyndigheden over en 7 årig pige, blev af børne- og ungeudvalget pålagt at samværet med datteren skulle være overvåget. Faderen påklagede afgørelsen til samtlige instanser, herunder domstolene, men uden held - og det på trods af at samtlige beskrivelser af de overvågede samvær var 100 % positive omkring forløb og kontakt.

Efter et halvt år (som afgørelsen lød på) ønskede forvaltningen igen sagen i børne- og ungeudvalget med påstand om yderligere overvågning i et halvt år. Det sagde børne- og ungeudvalget ja til, men ankestyrelsen ophævede enstemmigt afgørelsen og faderen kan nu have et normalt samvær uden overvågning.

Kommentar:
Det er helt afgørende, at vi som samfund kan udvise mod og handlekraft og træffe beslutningen omkring børn, som er truede. På den anden side skal vi også have modet til at stoppe tvangsfjernelser og sanktioner, når situationen taler for det. Det er ikke min oplevelse at det altid fungerer sådan. Det er nærværende sag efter min opfattelse et eksempel på.


Mariagerfjord Kommune – Ankestyrelsen

Børne- og ungeudvalget i kommunen traf afgørelse om tvangsfjernelse af en 12 årig pige på trods af, at moderen, der havde forældremyndigheden alene, fortsat accepterede, at datteren skulle være anbragt i den plejefamilie, hvor hun havde boet gennem gennem flere år.

Forvaltningen ønskede imidlertid, at pigen skulle skifte opholdssted til den heldagsskole, hvor hun i øvrigt gik. Skolen fungerer også som institution.

Såvel moderen, pigen og den plejefamilie, hvor hun boede, udtalte sig positivt om at blive boende i plejefamilien, og påfaldende nok var det alene en psykolog tilknyttet institutionen/skolen, som mente at det ville være bedst for pigen at skifte opholdssted.

Sagen blev påklaget til ankestyrelsen, som ændrede beslutningen. Det betød at pigen heldigvis kunne blive boende i plejefamilien.

Kommentar:
Sagen viser at frivillighed går forud for tvang. Vi skal ikke træffe tvangsmæssige beslutninger hvis der ikke er noget behov for det. Ifølge moderen lagde forvaltningen i øvrigt et stort pres på hende for at opgive sagen i ankestyrelsen med den bemærkning, at det var fuldstændig udsigtsløst at anke sagen og udtryk for manglende samarbejde.

Bemærkninger af den karakter fra forvaltningen er selvfølgelig usaglige. Jeg hører mange forældre fortælle at de også udsættes for et massivt pres fra forvaltningerne, f.eks. sådan at forældrene loves mere samvær med barnet hvis man frivilligt går med til en tvangsfjernelse.

Noget sådant er også usagligt, eftersom reglerne om samvær er de samme uanset om en anbringelse er frivillig eller bestemt tvangsmæssigt efter at man har ønsket sagen prøvet for kommunens børne- og ungeudvalg. Samvær er en ret for barnet til at se sine forældre og den ret hverken kan eller skal man "spille om".


Holstebro Kommune – Ankestyrelsen – Vestre Landsret

I denne sag om tvangsfjernelse af en dreng på 1 år bestemte landsretten, at tvangsfjernelsen alene skulle vare i 8 måneder (mod kommunens og ankestyrelsens bestemmelse om 2 år). Baggrunden herfor var, at kommunen efter 8 måneder tilsyneladende intet havde gjort på trods af, at ankestyrelsen i deres afgørelse havde tilkendegivet at forældrene burde have undersøgt deres forældreevne.

Kommentar:
Jeg hører ofte forældre udtale, at når først barnet er blevet anbragt udenfor hjemmet daler kommunens arbejdsiver til et minimum. Det bør ikke ske. Det er godt at vi som samfuld kan udvise handlekraft og tvangsfjerne børn, når det er nødvendigt. Men når det så er sket, handler det om med samme intensitet at arbejde frem mod en hjemgivelse og iværksætte det der skal til, for at det kan ende sådan. Det princip er også udtrykt i serviceloven.


Mariagerfjord Kommune

Forvaltningen havde indstillet en sag til børne- og ungeudvalget alene med det formål at få forlænget, at moderens samvær med børnene skulle være overvåget. Det sagde udvalget enstemmigt nej til fordi der ikke forelå beviser for at det skulle være nødvendigt.

Kommentar:
Overvåget samvær opleves som oftest som meget indgribende og forstyrrende for et godt og givende samvær. Det er ikke behageligt at skulle overvåges af fremmede personer. Derfor skal der meget til. Enten skal der være en risiko for selve barnet eller der skal være fare for at forældrene vil bortføre barnet.I en sag om mulig tvangsfjernelse af en 12 årig pige indkaldte kommunen til et møde med deltagelse af forældrene og deres respektive advokater. Forældrene var ikke enige om, hvem der skulle være bopælsforældre og hvem, der skulle være samværsforældre. Kommunen anså problemstillingerne, der kunne begrunde en tvangsfjernelse for at være til stede i det ene hjem, og gjorde det klart at en tvangsfjernelsessag ville blive iværksat, hvis ikke den unge fik fast bopæl og ophold hos den anden af forældrene - med en relativt begrænset samværsordning for den første af forældrene. Sagen blev herefter forligsmæssigt løst som tilkendegivet af kommunen.


Ankestyrelsen – Esbjerg Kommune – Retten i Esbjerg

Ankestyrelsen opstartede på eget initiativ en sag og traf blandt andet beslutning om, at to børn på 12 og 16 år skulle tage ophold på en institution og undersøges nærmere, antagelig i form af psykiatrisk udredning. Forud for ankestyrelsens beslutning var familien blevet indkaldt til møde i ankestyrelsen, men udeblev eftersom man ikke mente, der var problemer af en sådan art at de ikke kunne løses i eget hjem.

Beslutningen blev truffet af ankestyrelsen i april 2010 og var problematisk for børnene eftersom den ene stod for at skulle tage folkeskolens afsluttende afgangseksamen og den anden skulle på lejrskole med klassen.

Efter familiens ønske indbragte jeg sagen for retten i Esbjerg, der efter min begæring traf beslutning om, at sagens indbringelse for retten skulle have opsættende virkning, dvs. at børnene kunne blive hjemme og fortsætte skolegang m.m. indtil retten traf endelig afgørelse i sagen. Begrundelsen var at sagen ikke var akut og at Esbjerg Kommune løbende havde haft kendskab til familien uden at dette gav anledning til tvangsmæssige foranstaltninger.

I juli 2010 traf retten i Esbjerg endelig afgørelse i sagen og de 3 dommere besluttede enstemmigt at ophæve ankestyrelsens afgørelse, sådan at børnene kunne forblive hjemme uden institutionsanbringelse. Begrundelsen var at der ganske enkelt ikke var ført et bevis for at der var noget behandlingsbehov.

Afgørensen er ikke blevet indbragt for landsretten af ankestyrelsen.

Kommentar:
Det var sikkert ingen god ide at familien udeblev fra mødet i ankestyrelsen. Det kan være en lang rejse eftersom ankestyrelsen kun afholder møder i København, uanset hvor man bor, men ankestyrelsen kan ifølge loven selv træffe tvangsmæssige beslutninger udenom kommunerne - og det er en mulighed ankestyrelsen rent faktisk benytter sig af. I øvrigt skal den lokale kommune betale transporten til og fra ankestyrelsen. Det er også vigtigt, at man bruger retten  til at møde sammen med en advokat og får sagen forberedt sammen med advokaten, sådan at sagen bliver præsenteret på en god og juridisk hensigtsmæssig måde og sådan at eventuelle supplerende oplysninger og papirer bliver taget med. Dette gælder uanset om det er i ankestyrelsen eller i børne- og ungeudvalget sagen foregår.


Guldborgsund Kommune

I en sag om tvangsfjernelse af en 4 måneder gammel pige traf børne- og ungeudvalget beslutning om, at formanden for udvalget ikke burde have truffet en såkaldt akut "formandsbeslutning" om anbringelse af barnet uden for hjemmet. Begrundelsen var at kommunen løbende førte tilsyn i hjemmet og at der ikke i øvrigt var opstået særlige forhold, som kunne begrunde en akut anbringelse. Forældrene fik således barnet hjem efter at det nogle få dage havde været i en plejefamilie efter formandsbeslutningen.

Trods denne afgørelse valgte kommunen igen at indstille til tvangsfjernelse på et nyt møde i børne- ungeudvalget. Det skal bemærkes, at forældrene de første måneder af pigens levetid havde været på et lokalt familiebehandlingshjem, som i sin rapport havde udtrykt meget massive bekymringer om forældrenes evner til at kunne tage var på deres datter, ligesom behandlingshjemmet rapporterede om problemer med at kunne holde øjenkontakt med barnet.

Efter at have fået barnet hjem lod forældrene barnet undersøge på 2 privathospitaler og fysioterapeut, der alle uafhængigt af hinanden konkluderede, at barnet på ingen måde viste tegn på mistrivsel. Endvidere antog forældrene en psykolog til at vurdere rapporten fra familiebehandlingshjemmet, hvilket medførte kritik af konklusionerne.

Alt dette materiale præsenterede vi for børne- og udvalget, som i deres afgørelsen enstemmigt bestemte, at der ikke var grundlag for en tvangsfjernelse.

Kommentar:
Det er de færreste familier, der har de økonomiske ressourser, der skal til  for at  indhente alt det supplerende materiale, som blev indhentet i denne sag. Det har familien selv betalt. Hvad der er mere problematisk er, at konklusionerne fra familiebehandlingshjemmet bliver fejet af bordet, når der kommer andre specialister på. Det sker ofte at forældre til helt små børn kommer på familiebehandlingshjem med det formål at belyse deres forældreevne og at hjælpe dem til at få de kompetencer de mangler. Jeg hører desværre meget ofte, at forældre oplever, at de ikke tilbydes nogen relevant hjælp, men at der alene nedskrives negative ting i en fordrejet form, som forældrene ikke kan genkende, hvorefter det ender med en sag om tvangsfjernelse.


Aalborg Kommune

Nedenfor - under 2. halvår 2009 - er omtalt en sag, hvor der skete tvangsfjernelse af nyfødt dreng, hvor sagen blev indbragt for domstolene og forventedes afgjort i 1. kvartal 2010. Kommunen har i april 2010 erkendt at der ikke er grundlag for fortsat anbringelse og der er sket hjemgivelse af drengen. Retssagen er i konsekvens heraf blevet stoppet. Forældrene er selvfølgelig lykkelige for at have fået deres søn hjem, men drengen nåede at være tvangsfjernet på en institution i et halvt år. Forældrene oplever at det har haft konsekvenser for barnet og de har nu meget vanskelig udfordring i at rette op på det skete. Anbringelsen burde aldrig have fundet sted.

Kommentar:
Man kan spørge sig selv hvad der er værst, at gribe ind for sent (jfr. de medieomtalte sager fra  Mou, Tønder, Brønderslev, Sønderborg osv.) eller gribe ind for tidligt. Det er i hvert fald kendt viden, at det første halve til hele år efter et barns fødsel er afgørende for barnets videre udvikling, derfor skal man være særligt påpasselig omkring nyfødte børn. Kommunerne oplever utvivlsomt et pres i konsekvens af de nævnte sager for at skulle udvise handlekraft, men det må ikke udarte sig til at man gennemfører tvivlsomme tvangsfjernelser.


Ankestyrelsen – Esbjerg Kommune

I en sag om tvangsfjernelse af en 5 måneder gammel pige opholdt forældrene sig frivilligt i et sommerhus sammen med pigen i en såkaldt parallelanbringelse under tilsyn. Undervejs i dette ophold mødte kommunen med ganske kort varsel op i sommerhuset og mente at der var grundlag for at tvangsfjerne barnet her og nu, hvilket så skete via en såkaldt formandsbeslutning eftersom forældrene var helt uenige. Når dette sker skal det samlede børne- og ungeudvalg godkende beslutningen på et møde inden 7 dage. Dette skete for så vidt også, men afgørelsen blev indbragt for Ankestyrelsen, som traf afgørelse om, at afgørelsen var ugyldig, da der intet akut behov var for at gribe ind.

Kommentar 1:
Formandsbeslutninger er reserveret til de helt akutte og ekstreme sager, hvor man ikke kan afvente et almindeligt møde i børne- og ungeudvalget, men er nødsaget til at gøre noget her og nu. Afgørelsen er udtryk for, at formandsinstituttet ikke må misbruges.

Kommentar 2:
Barnet blev i øvrigt efterfølgende netværksanbragt hos sin mormor og sagen endte på den måde godt, men det kunne let være gået anderledes.  Små børn bliver ofte anbragt i fremmed familiepleje og er det først sket kan det blive vanskeligt at opnå en hjemgivelse allerede på grund af den tilknytning, der meget naturligt vil ske mellem barnet og plejeforældrene. Jeg hører ofte de biologiske forældre fortælle, at de beskrivelser af samvær, som plejeforældre udfærdiger fordrejes i retning af det negative. De biologiske forældre har ofte den vurdering at årsagen er, at plejeforældrene ikke ønsker at  plejeforholdet skal ophøre.


Kalundborg Kommune

I en sag om fortsat anbringelse af en 8 måneder gammel pige skete der det usædvanlige, at den juridiske dommer i udvalget stemte i mod fortsat anbringelse, men de 4 øvrige medlemmer stemte for. Den juridiske dommers vurdering var blandt andet, at der forelå dokumentation for, at moderen udviste god forståelse for barnets behov. Udgangen på sagen blev således en fortsat anbringelse, men kun for 2 måneder på afventning at en foråldreevneundersøgelse og handleplan, som i strid med regler og tidligere afgørelse ikke forelå. I en sag af denne art kræver det en meget stor gradbøjning af reglerne i serviceloven at opretholde en tvangsfjernelse, men det er ikke første gang jeg oplever det ske. Baggrunden kan være en misforstået forsigtighed og en sikkert velment ekstraordinær hensyntagen  til barnet.

Kommentar:
Pigen er nu under hjemgivelse til sin mor efter en udslusningsplan, idet indholdet af forældreevneundersøgelsen har været positiv, så sagen ender tilsyneladende godt alligevel, men det burde være sket tidligere og hurtigere - også for hurtigst muligt at genetablere den utroligt vigtige kontakt mellem forældre og helt små børn. En anbringelse må aldrig opretholdes længere end den er absolut nødvendig.


Frederikshavn Kommune

I en sag om tvangsfjernelse af 3 børn traf børne- og ungeudvalget efter begæring beslutning om udsættelse af sagen, da kommunen først havde udsendt sagsmateriale  2 dage  før  mødet i børne- og ungeudvalget.  Begrundelsen var at  jeg som advokat ikke havde haft tilstrækkelig mulighed for at sætte mig ind i sagen og forberede den sammen med forældrene.

Kommentar:
Ofte udgøres sagsmaterialet af flere cm. dokumenter, bestående af journaludskrifter, rapporter, undersøgelser m.m. og det er vigtigt at man sammen med sin advokat får sat sig ordentligt ind i dette, sådan at man er optimalt forberedt til mødet i børne- og ungeudvalget. Hvis man modtager materialet mindre end en uge før mødet i børne- og ungeudvalget, og man ikke kan nå at forberede sagen,  er der mulighed for at protestere i børne- og ungeudvalget og få sagen udsat. Det er dog en konkret vurdering fra sag til sag om udsættelse gives og der er ikke mulighed for udsættelse, hvis der er tale om et såkaldt 7- dages møde til godkendelse af en foreløbig formandsbeslutning.


Ankestyrelsen – Holstebro Kommune

Sagen er omtalt under 2. halvår 2009 og angik den (nu) 5 måneder gamle dreng. Ankestyrelsen ændrer på en række punkter afgørelsen til fordel for forældrene. Således er det nu bestemt af Ankestyrelsen, at begge forældre må have samvær og at det ikke skal være overvåget overhovedet. Dernæst har Ankestyrelsen bestemt, at anbringelsen alene skal vare i et år – modsat afgørelsen fra børne- og ungeudvalget, som sagde 3 år. Ankestyrelsens begrundelse for tidsnedsættelsen er, at det ikke er udelukket, at de omstændigheder hos den ene af forældrene, som bærer selve grundlaget for tvangsfjernelsen, kan anses for afhjulpet inden for et år.

Kommentar 1:
Afgørelsen viser efter min vurdering hvor galt det kan gå, når forvaltningen glemmer at ”se sig tilbage” undervejs i sagsforløbet og overvejer om der virkelig er grund til at fare så hårdt frem, som man gør. Sagen her var præget af, at forvaltningen – altså med urette - på alle punkter havde krævet de mest yderliggående muligheder i lovgivningen anvendt.

Kommentar 2:
Forvaltningens indstilling til børne- og ungeudvalget må aldrig være mere indgribende over for familien end det er påkrævet og nødvendigt. Derfor angår anbringelsessager ikke kun spørgsmålet om fjernelse fra hjemmet eller ej, men også spørgsmålet om varigheden og vilkår, f.eks. i form af om samvær skal være overvåget og om forældrene må vide hvor barnet opholder sig.


Silkeborg Kommune

I en sag om tvangsfjernelse af 2 drenge på 12 og 14 år nægtede børne- og ungeudvalget at følge forvaltningens indstilling om tvangsfjernelse og drengene kunne forblive i det hjem, hvor de var vokset op. Børne- og ungeudvalgets begrundelse for afgørelsen var, at forældrene havde vilje til modtage støtte i eget hjem.

Kommentar:
Det er et helt grundlæggende princip i tvangsfjernelsessager, at det skal være udelukket, at problemerne kan løses i eget hjem, og afgørelsen er udtryk for, at en kommune ikke bare kan kortslutte processen og indstille til tvangsfjernelse uden at alternativerne er afklaret. En tvangsfjernelse er nemlig altid sidste udvej.


Ankestyrelsen – Åbenrå Kommune

I en sag om tvangsfjernelse af en nyfødt pige gennemførte Åbenrå kommune tvangsfjernelse via en såkaldt formandsbeslutning, hvilket indebærer, at barnet fjernes her og nu. Når dette sker skal det samlede børne- og ungeudvalg godkende beslutningen på et møde inden 7 dage. Dette skete for så vidt også, men uden at jeg som advokat var blevet indkaldt til mødet og uden at kommunen havde sikret sig, at det skriftlige materiale var kommet frem. Konsekvensen blev at hverken forældrene eller jeg som advokat deltog i mødet i børne- og ungeudvalget. Ankestyrelsen traf afgørelse om, at børne- og ungeudvalgets handlemåde indebar, at hele afgørelsen var ugyldig.

Kommentar:
En formandsbeslutning er en foreløbig afgørelse, hvor barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at børne- og ungeudvalget træffer afgørelse på et ordinært møde. Det er meningen, at formandsbeslutninger alene skal anvendes i de helt ekstreme sager, hvor der ikke kan ventes. Det er min oplevelse, at formandsbeslutninger undertiden misbruges på den måde, at man i et forsøg på at få forældrene til at acceptere en frivillig anbringelse uden for hjemmet, ”truer” med at man ellers vil gennemføre en formandsbeslutning her og nu. Det må man ikke.


Mariagerfjord Kommune

I en sag om tvangsfjernelse af 2 drenge på 3 og 4 år accepterede børne- og ungeudvalget forrvaltningens indstilling om tvangsfjernelse, men forvaltningen indstilling tvangsfjernelse i 2 år blev nedsat til 6 måneder, med en bemærkning om, at den inden for samme frist forventes udarbejdet en forældreevneundersøgelse.

Kommentar:
En tvangsfjernelse må aldrig vare længere end det er nødvendigt og meningen er, at der skal ske hjemgivelse så snart det er muligt. Det kan være, at man under en sag for børne- og ungeudvalget ikke kan undgå selve anbringelsen uden for hjemmet, men det betyder selvsagt meget om det er for nogle måneder eller flere år, ligesom det kan være vigtigt at forvaltningen får pålæg om at udføre undersøgelser, som kan medvirke til en snarlig hjemgivelse.